5 ting du skal være opmærksom på når du køber brugt DJ udstyr

5 ting du skal være opmærksom på når du køber brugt DJ udstyr

Når man køber brugte vare, er der nogle forholdsregler man altid bør tage. Det kan være forholdsregler som er til for at forhindre at du køber en stjålen vare, men også bare at du får den vare du betaler for. Når man køber en båd, er det for eksempel meget fedt hvis den kan flyde. Herunder følger mine 5 bedste råd til dig der overvejer at købe en brugt afspiller, mixer, controller eller måske noget helt andet.

 

1 Mindset

Man kan hurtigt forelske sig i et stykke udstyr eller tilbehør og forelskelsen kan godt sommetider gå ud over dømmekraften. Man kan simpelthen let komme til at impulskøbe en vare og helt se igennem fingre med helt åbenlyse fejl og mangler, for slet ikke at tale om en pris som er helt off.
   Når jeg selv kigger på en brugt vare med overvejelser om at købe, tænker jeg aldrig på hvorfor det vil være en god ide at købe varen (for disse grunde skal nok melde sig på banen). Jeg prøver i stedet udelukkende at finde på årsager til at jeg skal lade værre med at købe varen. Jeg søger efter fejl, mangler, tegn på utroværdig sælger, billigere brugtpriser for samme vare og lignende årsager som taler for at lade værre. Samtidig er det en god ide lige at sove på det inden man køber et Pioneer CDJ Tour 1 sæt med 4 afspillere… Hvis jeg slet ikke kan finde nogen grunde til at lade værre med at købe så handler jeg eventuelt.

2 Prisen

Prisen på grisen er naturligt nok en afgørende faktor. Sørg for at tjekke priser på lignende vare på DBA, facebook og eventuelt Ebay. Husk i denne forbindelse at én ting er hvad sælger mener varen er værd, en anden ting er hvad resten af verden vil give. Den rigtige pris er som udgangspunkt den pris som sælger vil gå ned på og som køber vil gå op på.

Gør altid op hvad du vil give på forhånd og husk at tjekke om der kommer moms oveni. Du er altid velkommen til at ringe til Dansk DJ Teknik og få en hurtig vurdering eller et godt råd. Jeg har jævnligt DJ’s i røret som spørger ”hvad må jeg give for en brugt CDJ2000/DJM800 pult som har en defekt fader”, og jeg svare efter bedste evne hvad jeg selv ville give og hvad jeg i øvrigt ville se efter.

 

3 Serienummer

På alle enheder fra Pioneer DJ findes der på siden eller på undersiden et hvidt klistermærke med en stregkode, et serienummer og en dato for produktion. Denne label er lidt som stelnummeret på en bil et bevis på varens ægthed og ærlighed. Et manglende serienummer kan være tegn på at nogen bevist har forsøgt at dække over hæleri, eller forsøgt at fuske med enhedens alder – men er det naturligvis ikke altid tilfældet. Jeg har selv oplevet at en sælger har ydret at en Dj pult var ”cirka et år gammel”, men stregkoden afslørede noget helt andet. Husk dog at der godt kan flere måneder fra eksempelvis en CDJ-afspiller er produceret og frem til den bliver solgt til slutbrugeren. Derfor er det altid et godt tegn hvis sælger kan fremvise en kvittering for køb og i vores digitale tider er det næppe en undskyldning at kvitteringen er blevet væk… Det er da bare at søge på Dansk DJ Teknik, DJ huset, SoundStore XL i mailindbakken.
   Tjek altid om denne label er at finde inden du køber, det kan være en god indikator. Alderen på en DJ-pult kan sige meget om hvad man kan forvente sig ved køb.

4 Test varen

Når du står ude ved sælger, er det naturligvis en god ide at teste pulten. Dette er som jeg ser det både en fordel for køber og sælger. På denne måde ved køber mere om hvad han får, og sælger undgår sure opkald den følgende dag når ”den ene cue knap virker hun halvt, og skærmen på afspilleren står og blinker…”

Enhedens brugerflade – altså alle knapper, drejeknapper (potentiometre) og fadere, LED’er og skæme – testes nemmest ved brug af service mode. Service mode er en test mode som er tilgængelig på stort set alle Pioneer DJ-produkter. Service mode åbnes ved at slukke afspilleren, mixeren eller controlleren man vil tjekke. Herefter holdes en kombination af typisk to til tre knapper nede alt imens enheden startes op igen. Det er forskelligt fra enhed til enhed hvilke knapper som skal holdes nede, men på de fleste CDJ afspillere men også XDJ RR, XDJ RX, XDJ RX2 og XDJ XZ åbnes servicemode ved at holde ”memory” og ”tempo” nede. Hvilke knapper der skal holdes nede til de forskellige modeller er lidt en jungle – giv et ring, eller send en mail, så skal jeg guide dig.

 

Se mere om hvordan servicemode virker i praksis i denne video:

 

 

5 Sund fornuft

God fund fornuft og kontakt med mavefornemmelsen er i hvert fald for mig en god og vigtig ting når jeg handler. Hvis der ellers er styr på de ovenforstående faktorer og det føles rigtigt – både for mavsen, pengepungen og at dit behov bliver dækket af, ja så er der kun tilbage at sige tillykke med din nye pult, afspiller, sampler eller hvad du nu har fundet.

Har du købt noget udstyr med defekter, fejl eller mangler så er du velkommen til at give et ring, eller smide en mail af. Det gælder i øvrigt også hvis du gerne vil have sparring og råd inden en eventuel købssituation. Det kan nemlig godt vise sig at være en god forretning at købe noget brugt med lidt små mangler og selv skifte et par reservedele.

Held og lykke med både køb og salg!

Tilbage til blog